Ulveloven

En ulv adlyder den gamle ulv
En ulv giver aldrig tabt

Ulve er de spejdere, der går i 2.-3. klasse. Vi mødes i "junglen" / vores spejderhytte om torsdagen kl. 18.00-19.30.

Rammen om arbejdet i ulveflokken er hentet fra Rudyard Kiplings bog "Junglebogen", der handler om de vilde ulves flok. Alt det, ulvene foretager sig, er leg. Rigtige ulveunger leger for at forberede sig på voksenlivet. Det gør "spejderulveunger" også. Det ulvene laver, er alt sammen for at udvikle dem til hele mennesker. Altså at udvikle dem fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, åndeligt og socialt

Som ulv lærer man en masse ting. Man lærer at bruge kort og kompas, knob og besnøringer, morse, koder, vi laver bål, laver ting i rafter og er på lejr flere gange om året.